Menu

Tur til Holland for U 15 og U 16 drenge.

image
03. juni 2019 kl. 15:39

Fredag morgen den 07-06 drager 40 fodboldspillere og 3 ledere afsted til Holland hvor spillerne skal deltage i Drenthe Cup 2019

Det drejer sig om 2 hold i U 15 A + B og et hold U 16 der i Holland skal spille i U 17 idet turneringen ikke udbydes for U 16.

Spillerne ankommer til byen Drenthe fredag eftermiddag, fredag aften er der åbning af stævnet.

Lørdag og søndag spilles turneringen med afsluttende kampe søndag eftermiddag/aften

Søndag aften er der afslutning på stævnet hvorefter turen går mod Fredericia søndag aften kl. ca. 22 med ankomst til Fredericia mandag morgen kl. 05.00

Drenthe Cup er en turnering der har været afviklet i mange år, fordelen ved stævnet er bla. A. at alle banerne er placeret samme sted således at holdene kan følge de andre hold når man ikke selv er i kamp.

Indkvartering sker på en skole og bespisning samme sted.

Fr. KFUM har selv arrangeret turne hvilket betyder at de tre hold fra Fr. KFUM har aftale med Egeskov Turistfart  hvilket klart er en fordel med ”egne” bus.

 

Man kan følge kampe og resultater på www.drenthecup.nl  en side der bliver opdateret løbende.