496

Nyt nederlag til JS

Nyt fra Herresenior
1. maj 2011 - 22:43 af: Per Borg Christensen

Lørdag var der lagt op til et mindre brag af en kamp i Jyllandsserien. Rækkens tophold, FC Sønderborg gæstede KFUM Parken.

Nyt nederlag til JS

Lørdag var der lagt op til et mindre brag af en kamp i Jyllandsserien. Rækkens tophold, FC Sønderborg gæstede KFUM Parken efter at have fire ud af fem kampe. Værterne, Fredericia KFUM var startet fornuftigt med sejr i sine første tre kampe. Senest var det dog blevet til et svigende 0-5-nederlag til Esbjerg fB, og man var derfor ude efter, at komme tilbage på sejrssporet. Til det formål havde man flere divisionsreserver med i startopstillingen, og af samme grund var der lagt i ovnen til et tæt og spændende opgør.

KFUM startede kampen klart bedst, og var dominerende i alle spillets facetter, og var flere gange nærgående. Det udmøntede sig ganske fortjent i en føring efter 24 minutter ved, en i øvrigt velspillende Jeff Rudebeck, som uden at anstrenge sig kunne sætte sidst fod på et hårdt fladt indlæg fra højre. Scoringen blev tilsyneladende en sovepude for hjemmeholdet, som nu stod længere tilbage på banen og overlod initiativet til de synderjyske gæster i det sidste kvarter af første halvleg.  Desværre, og formentlig helt afgørende for kampens udvikling, fik Sønderborg omsat sit nyvundne spilovertag til en udligning. I det 38. spilleminut fik en rødbluset spiller således fripas til at føre bolden frem til skudhold midt for mål. Det går som sædvanligt ikke ustraffet hen, når man møder et tophold ? heller ikke denne sommeragtige lørdag i april. FCS-spilleren fik således et godt træf på bolden og udlignede til pausestillingen 1-1.

KFUM?s opgave fra anden halvlegs start var, at få smadret det momentum som udeholdet utvivlsomt ville komme ud fra omklædningsrummet med. Katastrofen indtraf dog før halvlegens første minut var gennemspillet. Et synderjysk angreb i venstre side, endte i en tværgående aflevering til midten, hvor en Sønderborgspiller sendte en veltimet førstegangsafslutning afsted.  Mellem venner og fjender fandt kuglen vej til netmaskerne, hvor hjemmeholdets keeper, Kenneth Qvist, var sagesløs. En mareridtstart på anden halvleg for værterne, som efter at have ført, nu skulle jagte en udligning.

Skeen blev da også taget i den anden hånd hos de hvidblusede, som fik tilkæmpet sig et par store chancer i kølvandet på Sønderborgs andet mål. Uden at ramme samme chancegivende spilovertag som i kampens første 30 minutter, var det KFUM, som havde mest at byde på i denne periode af opgøret. Det resulterede i flere kvalificerede tilbud, som dog aldrig blev rigtig farlige, og derudover et giftigt frispark eksekveret af Morten Foged.

Tiden arbejdede for udeholdet, og da de vedblev med at afværge hjemmeholdets forsøg, døde tempoet og kvaliteten ligeså stille ud i løbet af det sidste kvarter. Således kørte FC Sønderborg en 2-1-sejr i hus, og efterlader Fredericia KFUM med det andet nederlag i træk ? en stime som hurtigst muligt skal vendes, og gerne allerede på lørdag, hvor man gæster et andet tophold, nemlig FC Skanderborg.

Af iøjnefaldende præstationer hos værterne, kan nævnes Frederik Petersen, Mads Greve og Stefan Christensens?.

Startende

Kenneth Qvist
Lasse Holmqvist
Jacob Thychosen
Mads Greve
Frederik Petersen
Michael Larvold
Stefan
Morten Foged
Daniel Jensen
Jeppe Hansen
Jeff Rudebeck

Indskiftere

Nicolai Pedersen
Søren Hansen
Michael Holst