Skærtorsdag skulle Fredericia KFUM’s bedste herrehold forsøge at følge op på en fornem sæsonstart, som havde givet seks ud af seks mulige point. Samtidig havde man spillet til nul i de to første opgør. Dagens modstander, Skovbakken IK, var derimod taget til Fredericia med et lidt andet selvtillidsgrundlag. Eller rettere mangel på samme, eftersom de fortsat havde deres første point i rækken til gode.

Umiddelbart pegede meget i retning af en hjemmesejr, hvilket der også var ekstra god grund til at tro på, når man så på KFUM’s holdkort. Syv af de startende var således divisionsreserver. De var dog ikke de eneste af slagsen på banen, da det gæstende mandskab også er en reserveholdstrup. Deres førstehold spiller nemlig i 2. Division Vest, og var i dagens anledning ligeledes forsynet med adskillige divisionsspillere. Derfor blev kampen også gennemført med høj intensitet og niveau, gennem alle forårslune 90 minutter.

Højt niveau og intensitet er dog ikke altid ensbetydende med en chancefyldt kamp. Opgøret lod nemlig en del tilbage at ønske for de fremmødte tilskuere, som dog fik en enkelt scoring at gå til pause på. En fredericiansk føring kom nemlig i hus efter 32 minutter hvor Jeppe Hansen kom højest i feltet, og uden problemer headede det glimrende indlæg fra Michael Larvold ind bag en sagesløs Skovbakken-keeper. Et overtag til hjemmeholdet ved pausen var dog ikke umiddelbart den følelse man stod med efter de første 45 minutter, da kampen indtil da var ganske jævnbyrdig.

Anden halvleg tegnede sig ikke meget anderledes end den foregående, da også denne manglede inspiration og skarphed fra de to holds offensive kort. Kendetegnende var således to heroisk kæmpende hold, som dog havde svært ved at ramme sine medspillere på den sidste tredjedel af banen. Til trods for enkelte gode forsøg fra begge hold, inklusiv et spark på træværket fra gæsterne, endte en bølgende halvleg målløs.

Det er svært at udpege enkelte spillere som gjorde sig særligt bemærket hos hjemmeholdet, men rart var det at se, at divisionsreserverne gik forrest og ledte slagets gang. Specielt Jacob Thychosen i det centrale forsvar fortjener ros for, at vise vejen for de yngre spillere, med sit spillemæssigt høje niveau.